OM ”INTET AT SKJULE – INTET AT FRYGTE”

"At påstå, at du er ligeglad med retten til privatliv, fordi du ikke har noget at skjule, er ikke anderledes end at sige, at du er ligeglad med ytringsfrihed, fordi du ikke har noget at sige."

"Arguing that you don't care about the right to privacy because you have nothing to hide is no different than saying you don't care about free speech because you have nothing to say."

– Edward Snowden

DEBATINDLÆG af Magnus Falko i Kristeligt Dagblad 4. maj 2015 (Debat, side 9):

Overvågning. Begrundelsen er dårlig, og misbruget ligger lige for

Link til avisens netside:

https://kristeligt-dagblad.dk/debat/overvaagning.-begrundelsen-er-daarlig-og-misbruget-ligger-lige

"HVIS MAN IKKE HAR NOGET at skjule, har man intet at frygte ved overvågning." Denne frase høres jævnligt fra politikere, der ønsker mere overvågning – og tilmed fra en del borgere.

En meningsmåling foretaget efter terrordrabene i København den 14. og 15. februar viser, at et flertal af danskerne nu accepterer flere overvågningskameraer i det offentlige rum. Men der er også dem, der påpeger problemer ved "intet at skjule, intet at frygte"-tankegangen.

For det første har den internetpolitiske tænketank Bitbureauet* påpeget, at privatliv og sikkerhed ikke nødvendigvis er modsætninger, da vi har brug for at holde mange oplysninger private for at opnå sikkerhed.

Tænk, hvis fremmede magter eller kriminelle tapper masteoplysninger om borgeres og politikeres mobiltelefoner og dermed kan se, hvor de pågældende befinder sig hvornår? Eller hvis indbrudstyve tapper data fra fjernaflæste online el-målere ("smart meters")** og derved kan se et mønster i, hvornår beboere eller personale er ude af bygningen?

For det andet vil undertegnede gerne påpege, at vi ikke kan have en oplevelse af psykologien hos dem, der sidder ved skærmene og fortolker, hvad vi gør. Imens håber vi, der overvåges, at overvågerne er overmennesker med en moral, som er langt højere udviklet end "almindelige" borgeres.

Den, som sætter sin lid til dette håb, lukker øjnene for, at efterretningsofficerer, militære operatører, politifolk og dommere også er almindelige mennesker, og at de i mange tilfælde har valgt deres arbejde på grund af det adrenalinsus og den interne gruppedynamik, det kan give at være med i en levende detektivroman eller blot at "tjene sit land" eller "sikre ro og orden".

Hvorfor taler vi ikke om dette? Det skulle vel aldrig bero på, at ytringsfriheden i dette land ikke tåler, at illusionen om myndighedernes ufejlbarlighed bliver brudt? Et sted, hvor fejlbarligheden skader, er i EU's arrestordre.

Hurtig udlevering efter denne "europæiske arrestordre" har sendt flere uskyldige EU-borgere i fængsel i andre lande, hvor de tit ikke forstår anklagerne mod dem. Dette er blevet påpeget af blandt andet organisationen Fair Trial International.

Det tredje oversete aspekt af overvågningen er: Hvem definerer, hvad der samfundsmæssigt er skadelige henholdsvis sunde interesser? Hvor mange borgere havde spået, at miljøorganisationen Greenpeace i 2005 ville blive dømt efter terrorloven for at trænge ind i landbrugets hovedsæde Axelborg i København og folde et banner ud oppe fra taget? På banneret stod: "NEJ TIL GMO-SVIN".

Sagen var, og er stadig, at produktionen af genmodificeret soja til vores svinefoder rydder regnskove i Sydamerika, og at lokalbefolkninger, især børn, rammes af de pesticider, dyrkningen kræver. Sojaens indtog medfører sult blandt de oprindelige folk, og der ses kræft, dødsfald, misdannelser og ufrivillige aborteringer på grund af de stærke sprøjtemidler. Hvem er terroristerne her?

For det fjerde er en debat om sunde kontra usunde interesser væsentlig i forhold til overvågningen, men den kan alligevel nemt blive en relativt meningsløs brydekamp. Dette skyldes dels, at alle i overvågningssamfundet overvåges i uhyre grad uanset hvad, dels at selve overvågningen har et overordnet formål, nemlig almen kontrol.

Lad os derfor først og fremmest spørge: Hvorfra kommer det overordnede mål? Og hvis det er sandt, at "almindelige borgere" ikke har noget at skjule, hvorfor skal vi så overvåges? Var det ikke sundere, om vi snarere end at øge kontrollen arbejder for at øge den sociale, menneskelige forståelse og nærværet?

_ _ _ _

*: 'Alle har noget at skjule', debatindlæg af Christian Panton, passioneret internetaktivist, datanørd og en af de drivende kræfter bag den uafhængige internetpolitiske tænketank Bitbureauet, i: Information, 16. marts 2015; http://w ww.information.dk/debat/2015/03/skjule

**'Smart meters' kan du læse om her [genudgives snarest muligt!]: https://falko.nu/eu-usmart.html

Desuden anbefaler jeg varmt de links, som Richard Stallman giver her:

https://stallman.org/articles/why-fear-surveillance.html

Edward Snowden har påpeget, at dette emne ikke så meget handler om at have noget at skjule, men mere om at have noget at miste. Jeg giver ham ret. Kort sagt er det både vores privatliv, vores sikkerhed og vores frihed, vi har at miste.

Snowden-Wiki: https://da.wikipedia.org/wiki/Edward_Snowden

Snowden-Wikiquote: https://en.wikiquote/org/wiki/Edward_Snowden