OM FRYGT OG FORNUFT

– OG VALG AF DAGLIGDAGS TILGANG

TEMA-FORORD

Af Magnus Falko. Udgivet 8. november 2016, opdateret 1. januar 2018

Det at imødegå overvågning handler for mig ikke om frygt. Det handler blot om nogle rimeligt enkle rutiner, der gør, at jeg ikke er udsat for visse risici. Disse risici er nemlig reale og faktuelle, uanset hvad jeg tænker og føler eller ikke tænker og føler.

Nogle rutiner handler om analog (ikke-digital) teknik og manuelle løsninger frem for digitale produkter. Andre handler om at bruge det digitale på en så fri og samtidig brugervenlig måde som muligt. falko.nu vil forsøge på konkret måde at hjælpe med centrale værktøjer og små rutiner til privatliv og frihed. Det er ikke så svært, som visse interesser påstår.

Data-usikkerhed gør os sårbare over for kriminelle, men desuden kommer der fra myndigheder mere og mere overvågning, registrering og dermed profilering af alle.

Der er et stigende antal eksempler på, at profilering leder til konkrete begrænsninger i muligheder og frihed. Det vil der hen ad vejen bringes eksempler på her på hjemmesiden.

Begrænsningerne viser i øvrigt, at vi rammes og påvirkes af overvågning på den ene eller anden måde uanset hvad, selv om vi måtte mene det modsatte ud fra en tanke om, at "så vigtig er jeg ikke, at overvågere retter deres øjne mod mig, og sker det alligevel, så har det ingen praktisk betydning for mig." Man må også forstå, at masseovervågning sker ved hjælp af maskiner, der netop ikke skeler til, om du er særlig "interessant og vigtig" eller ikke.

Det er, når du i visse myndigheders eller fx forsikringsselskabers øjne gør noget skidt, at du ryger op på "skalaen", og overvågningsmaskinerne suppleres med mennesker bag skærmene.

Med gode lag af sikkerhed undgår du mange af begrænsningerne. Mig har det givet en større frihed og en rigtig god følelse. Alle, der mener, at de ikke har noget at frygte ved masseovervågning, fordi de "ikke har noget at skjule", vil jeg venligst anbefale at læse artiklen Om "intet at skjule - intet at frygte": http://falko.nu/aflyttet-frygtfrasen.html

§ § §

Man kan synes, at det mindst suspekte for Big Brother¹ vil være, at man fortsætter sin dagligdag uden privatlivstiltag og derved "ikke stikker udenfor". Det synspunkt har jeg både forståelse og sympati for, dog er jeg indtil videre nået til erkendelse af, at der i denne tid er fænomener, som synspunktet desværre ikke er tilstrækkeligt over for.

Jeg har stor respekt for, hvis du for din part vælger at satse på det nævnte synspunkt ud fra viden og overvejelse, hvad enten du ser dit valg som et værdispørgsmål eller som strategi.

Undertegnede har indtil videre valgt, som jeg har, af følgende grunde:

For det første er det vigtigt, at mange flere "solidaritets-krypterer", så journalister, politisk forfulgte og whistleblowere ikke "stikker udenfor", idet kryptering af harddiske, e-mails m.v. er blevet normalen.

For det andet tager vi i den fysiske sfære konvolutter, gardiner og lukkede døre for givet som midler til at opnå privatliv. I århundreder har brevhemmeligheden været normalen ved fysisk post og er nedfældet i flere landes grundlove. Så – ærlig talt: Hvorfor skal privatlivet pludselig ikke respekteres, blot fordi data bliver digitale?

For det tredje omfatter overvågningen af fx tele- og internet ikke blot dig, individet, men også hvem alle enkelte kommunikerer med; kollegaer, venner, familie, børn, m.v. Hvis ikke af hensyn til dig selv, så af hensyn til dine medmennesker er det en god idé, at du gør mere end fx at have en firewall og et antivirusprogram på din pc (hvilket ikke er nok nu til dags).

For det fjerde er proprietær (læs: ufri) software² og hardware/firmware³ ikke blot åbent for overvågning⁴, det udbreder og cementerer også en socialt usund måde at omgås hinanden på. Ufrie værktøjer er lig med fremmedgørelse og egoisme. De fjerner os fra bevidstheden om fx at kunne dele uden absolut at få noget retur. Dette har dr. Richard Stallman belyst i en video, som jeg anbefaler⁵.

For det femte gør ufri soft- og hardware: At din computer og andre digitale værktøjer gør ting, du ikke har bedt dem om; at de bliver defekte per design⁶; at du gøres til forbruger frem for menneske på grund af reklamer, der ofte tilrettes dig via overvågningens profilering og salg af dataene om dine interesser; at din maskine bliver langsommere og slides op før tid, da den skal trække alt muligt ragelse, der plantes i den; osv. Der er i det hele taget mange flere grunde end overvågning til at gå over til frie programmer. I noterne er der en liste⁷.

For det sjette kender vi ikke fremtiden. Fortsætter du uden værktøjer til privatliv og digital frihed, så vil profileringen af dig øges. Databaser og registersamkørsler, lovlige som ulovlige, er i støt stigning. Teknologierne til overvågning bliver hver uge mere avancerede. Vi ved heller ikke, om fremtiden bringer et (mere) totalitært styre. Har vi frihed i den digitale sfære, kan tyranner ikke forhåndsindgribe eller kontrollere os og vores efterkommere, i det mindste ikke på basis af dén sfære.

For det syvende er der fra teknologisk og politisk side allerede nu tiltag⁸ til det, som nogle kalder precrime, altså at man kan frihedsberøves eller udsættes for andre sanktioner, fordi indsamlede data ifølge en given "myndighed" tyder på, at du agter at begå kriminalitet. Hermed gøres der op med princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Et science fiction-scenarie, hvor det er dagligdag, ses i spillefilmen 'Minority Report' (2002).

For det ottende: Hvis du i denne tid sikrer dig privatlivsværktøjer såsom fri hardware⁹, fri software²^&¹⁰ og kryptering¹¹, så har du ikke brændt dine broer, hvis du senere ændrer din vurdering angående "at fortsætte uden værktøjerne" – måske fordi du opdager, hvor gigantiske og intime data, der er indsamlet om dig. Dog vil der altid være mennesker, der vil kæmpe for disse værktøjer, og dem kan du måske opsøge til den tid for at få hjælp.

Det kan imidlertid gå hen og blive svært. Vi ved det ikke i dag. Flere politikere har dog allerede talt for at forbyde borgernes kryptering af e-mails, telefoni, m.v. for at imødegå kriminalitet som fx terror. Men da vil forbrydere bare operere desto mere lavteknologisk!

§ § §

Jo flere, der bruger fri software, kryptering og enkelte andre sikkerhedslag, som med tiden vil blive beskrevet her, desto mere er frihed normalen. Da får vi nemmere ved at have (eller skabe) et samfund baseret på tillid og nærhed i stedet for på ensretning og kontrol. Og vi kan i højere grad leve vore liv, som vi vil det.

At her overhovedet er overvågning til, er muligvis ikke en del af det liv, du ideelt ønsker. Det er det afgjort ikke i mit idealliv. Men masseovervågning er indtil videre virkeligheden. Og at se virkeligheden er den første forudsætning for at ændre den.

- - - -

1: Big Brother: Fiktiv karakter fra George Orwells roman '1984' om et totalitært, overvågende samfund. Udtrykket Big Brother benyttes i dag ofte om det virkelige overvågningssamfund.

– https://en.wikipedia.org/wiki/Big_Brother_(Nineteen_Eighty-Four)

2: 'Welcome to Software Freedom Day' (2011): https://audio-video.gnu.org/video/stallman-software-freedom-day-low.ogv (video med dr. Richard Stallman om fri, henholdsvis ufri software. Varighed: 8:22 minutter). Fundet på netsiden https://audio-video.gnu.org/video/

Og: https://www.gnu.org/philosophy/categories.html#ProprietarySoftware

samt denne side, der specifikt handler om det ufrie styresystem Windows og frie alternativer til det: https://www.fsf.org/windows

Særligt til uddannelsessystemet: https://www.gnu.org/software/free-software-for-education.html

Til brugere generelt, som vil prøve fri software, men som endnu ikke vil skrotte Windows: https://www.gnu.org/software/for-windows.html

3: Om både fri og ufri hardware: https://www.gnu.org/philosophy/free-hardware-designs.html

4: https://www.gnu.org/philosophy/proprietary-surveillance.html

5: Især fra 23:40 minutter inde i videoen 'The Culture of Free Software' – at se hele filmen giver dog et bedre helhedsindtryk: KLIK (varighed: 32:03 min. Størrelse: 64,3 MB). Det kan tage lidt tid at hente filen.

6: Digital Rights Management (DRM) er et aspekt heraf. Som blandt andet Free Software Foundation (FSF) påpeger, burde det rettelig kaldes Digital Restrictions Management (Digital Begrænsningsforvaltning). Organisationen Defective by Design arbejder for at oplyse om DRM, læs: https://defectivebydesign.org

7: https://www.gnu.org/philosophy/proprietary.html

8: Eksempler:

'CIA: Med machine learning kan vi forudse sociale uroligheder med flere dages varsel': https://www.version2.dk/artikel/cia-med-machine-learning-kan-vi-forudse-sociale-uroligheder-med-flere-dages-varsel-978928 af Magnus Boye, version2.dk torsdag, 6. oktober 2016 - 12:01

og: 'Danmark køber overvågningssystem for millioner hos NSA-leverandør': https://www.information.dk/indland/2016/10/danmark-koeber-overvaagningssystem-millioner-nsa-leverandoer ... "de tekniske detaljer i udbudsmaterialet tyder på, at systemet ikke bare skal bruges til at opklare forbrydelser, men også til at forudsige hvem der kunne tænkes at ville begå noget kriminelt i fremtiden - såkaldt 'predictive policing'." af Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen, dagbladet Information 28. oktober 2016

og: 'Spielberg-agtig overvågning kan næste år fælde danske svindlere, før forbrydelsen er begået': https://politiken.dk/indland/art6250736/Spielberg-agtig-overv%C3%A5gning-kan-n%C3%A6ste-%C3%A5r-f%C3%A6lde-danske-svindlere-f%C3%B8r-forbrydelsen-er-beg%C3%A5et af Jakob Sorgenfri Kjær, dagbladet Politiken 14. december 2017 kl. 06.59.

9: https://www.fsf.org/resources/hw/endorsement (dog kan jeg desværre ikke længere anbefale Minifree). Producentnavnene står i den venstre af de tre kolonner. Der findes flere produkter end de viste.

10: https://directory.fsf.org/wiki/Main_Page

11: Man kan kryptere alt muligt lige fra computerens harddisk til e-mails. Der findes en række værktøjer, retninger og vejledninger inden for feltet, men her er en god guide til e-mailkryptering: https://emailselfdefense.fsf.org/en/ ... På svensk: https://emailselfdefense.fsf.org/sv/

Om kryptering mere bredt, men også af e-mails: http://www.cryptoguide.dk/ (det er en temmelig proprietær hjemmeside, men jeg anbefaler den trods alt – i høj grad også den fysiske bog 'Cryptoguide for journalister – håndbog i digitalt selvforsvar' af Freja Wedenborg, forlaget Ajour, 2015. Den er befriende enkelt og brugervenligt forfattet og kan afgjort også bruges af mange andre end journalister. Bogen kan købes via cryptoguide.dk eller i en boghandel. Jeg anbefaler det sidste for at støtte vore hårdt trængte boghandlere).