KONSPIRATIONSTEORI OG SELVSTÆNDIG TÆNKNING

 

 

ARTIKEL af Magnus Falko. Bragt på Modkraft (der nu er lukket for nye indlæg) 28. maj 2014.

 

Lagt på falko.nu 29. maj 2017

 

(Modkraft havde bygget mine links ind i ord og sætninger. Jeg har gjort det samme, men supplerer med noter, da de pågældende links derved kan ses på papiret, hvis du udprinter artiklen. Under artiklen var der kommentarer, indtil Modkraft lukkede. Netsiden her gengiver mine og Rune Eltard-Sørensens).

 

 

Ikke al konspirationsteori er grebet ud af den blå luft. Man kan vel tænke selv. Hvis man gider. Kommentar til Rune Eltard-Sørensens artikler om Bilderbergprotesters forbindelse til Scientology.

 

Det årlige møde i den sagnomspundne, magtelitære Bilderberg-kreds er i gang fra torsdag til søndag i den sidste uge af maj 2014. I år finder mødet sted1 i Danmark.

 

Når Rune Eltard-Sørensen i april i artiklerne »Konspirationsteoretikere har forbindelse til Scientology«2 og »Afdækning af Bilderberg-protester udløser nye konspirationsteorier«3 påpegede, at Scientology og meget højreorienterede er med i protesterne imod de magtelitære Bilderberg-møder, var det ikke uvæsentligt eller irrelevant.

 

Men det rejser spørgsmålet: Har konspirationsteoretikere og konspirationsbenægtere noget til fælles?

 

I mine øjne er Scientology ikke bedre end storkapitalens diverse lakaj-afarter. Begge forsøger at presse mennesker ind i deres respektive former for pseudofrihed, også selvom nogle enkeltheder måtte have deres gode sider. Man må se både detaljerne og det samlede billede.

 

Derimod står jeg efter læsningen tilbage med spørgsmålet: Hvad er intentionen med de to artikler?

 

Skribenten belyser alene kritikere af Bilderberg. Intet sted ses der på, om der er saglige grunde til at belyse den transatlantiske eliteklub. Hvorfor ikke – mener skribenten ikke, at der findes sådanne grunde?

 

Er skribenten bekendt med, at der findes både højre-, centrum- samt venstreorienterede Bilderberg-kritikere, der ikke tænker i reptiler og zionisme og lignende mere eller mindre luftige, teoretiske påhæng?

 

Hvis han er, hvorfor så ikke medgive dette med blot en sætning eller to?

 

Har skribenten gjort sig overvejelser om, hvilket indtryk det kan give læsere, når artiklerne udelukkende omtaler angiveligt flyvske, skingre og lavere fællesnævnere blandt Bilderberg-kritikerne?

 

Med en lidt mere afbalanceret og vågen anvendelse af tænkningen kunne man måske have indset det rimelige i at skrive: »Denne artikel forsøger ikke at underkende, at der kan være problemer ved Bilderberg, men i denne artikel ses altså alene på visse segmenter af dens kritikere.«

 

Så kort kunne det gøres. Det kunne dog også klæde med et par kildehenvisninger/links til noget seriøs Bilderberg-kritik.

 

Man kunne også have tilføjet: »Skribenten er vidende om, at ikke alle, der vil protestere imod Bilderberg-mødet, er klar over, at Scientology er blandt arrangørerne, og skribenten er vidende om, at Bilderbergs kritikere kan have forskellige bevæggrunde for deres kritik, ligesom der er helt og delvis forskellige grunde til at være imod fx EU.«

 

Den globalt magtcentraliserende tendens synes de fleste Bilderberg-kritikere at være enige om er et problem. Også jeg.

 

Om de omtalte jødehadere må det siges, at der også er jøder, der påpeger, at jødedom ikke er ensbetydende med zionisme.

 

Jeg har både læst og hørt David Icke, og hans budskab, som jeg kan udlede heraf, er helt tydeligt ikke jødehad, men at belyse den fremmedgørende og skelskabende illusion, han ser i al religion. Men i andre tilfælde er Icke lige hurtig nok i sine konklusioner.

 

I sin skildring af Bilderberg-kritikere må man være varsom med ikke selv at gøre netop det, man påpeger hos de andre, såsom at generalisere.

 

Derfor kan man sandelig godt kritisere specifikke jøder, specifikke kristne, specifikke muslimer, specifikke ateister, og så videre. Der er eksempelvis al mulig grund til at kritisere medlemmer af Rothschild-dynastiet – der tilfældigvis er af jødisk oprindelse.

 

Gør det én til ’antijøde’? Selvfølgelig ikke. At mene andet er ubegavet.

 

Enhedslisten har samarbejdet med højre-tænketanken CEPOS i den kritiske oplysning om overvågningssamfundet, og Enhedslisten har stemt sammen med højrefløjspartier om en stribe ting gennem årene, fordi lige netop det pågældende lovforslag faktisk var fornuftigt ud fra et Enhedsliste-synspunkt. Det kan det jo til tider hænde, at det er.

 

Enhedslisten har fx stemt sammen med Dansk Folkeparti imod gensplejsede afgrøder. Jeg hverken tror eller håber, at Rune Eltard-Sørensen mener, at dette gør Enhedslisten til Dansk Folkepartis generelle sengekammerat.

 

Et frit menneske tænker og handler ud fra sine egne motiver. Det kan andre frie mennesker godt forstå.

 

Det samme må være legitimt at mene med hensyn til demonstrationer imod Bilderberg. Jeg kan godt forstå, hvis man vægrer sig mod en demonstration, hvor Scientology er medarrangør, og jeg er ikke selv sikker på, at jeg vil deltage.

 

Man kan bekæmpe kapitalmagt og magtcentralisering på mange måder. Men jeg har svært ved at svinge mig op til fordømmelse eller latterliggørelse af, at nogle demokratielskende borgere vil praktisere den grundidé, at forskellige observanser, idet mindste for en stund, står sammen imod noget.

 

Jeg håber blot, at deltagerne er vågne omkring de fulde hensigter hos visse grupperinger (og hos sig selv).

 

Når to skolelærere stikker hovederne sammen i korridoren og koordinerer noget, inden de går ind til hver deres skoleklasse, så er vi alle med på, at det har en betydning.

 

Men når de magtfulde deltagere på Bilderberg-møderne gør det tilsvarende, så er der dem, der pludselig mener, at det ikke har nogen betydning.

 

Jeg spørger: Hvordan kan en sådan automatreaktion være opstået?

 

Jeg vil kalde den konspirationsteori, blot med omvendt eller spejlvendt fortegn, og jeg tror, den for manges vedkommende bygger på frygt. Jeg oplever, at vi lever i en tid, hvor det er skadeligt at ligge under for det tankepoliti og tyranni, der ligger i denne automatreaktion – der i øvrigt langt fra altid siges med ord eller er formulerede sammensværgelser, men ligger uudtalt i »stemningen«.

 

Tyranniet er bygget af tre elementer, der taler til henholdsvis tanken, følelsen og viljen:

 

1) Kliche: »Det er noget pjat!«,

 

2) Konvention: »Det er vi enige om« eller »Alle og enhver ved da«,

 

3) Rutine: »Det har vi da altid gjort og ment.«

 

(Blandt redaktører og studieværter ser vi mønsteret i ikke mindst EU-debatten; EU-tilhængere præsenteres som objektive og uvildige, EU-modstandere som subjektive og tendentiøse. Dette udgør i mine øjne et latterligt tyranni).

 

Og så er der også reaktionen, at »det kunne vores politikere og vores erhvervsliv da aldrig finde på,« når konspirationsteoretikere taler om »elitens« mere eller mindre aftalte og mere eller mindre fordækte, mørke meritter.

 

Men hvad med Hitlertyskland og CIA-torturfængsler, hvad med firmaer, der i samarbejde med korrupte regeringer lader regnskov rydde og indianere og småbønder blive fysisk tvunget fra deres jord, så dyrkningen af gmo-soja kan rykke ind – you name it.

 

Jo, ’eliten’ kan afgjort finde på ekstreme handlinger mod mennesker!

 

Hvis man bruger kræfter på at etablere sig i en bestemt overbevisnings ståsted i stedet for at have mod til sandhed og til at miste sin egen sandhed, så har man allerede skimtet det alternativ, man burde sætte i stedet. Dette gælder både konspirationsteoretikere og konspirationsbenægtere.

 

Hver enkelt af os må spørge sig selv: Vil jeg ligge under for censur, hvad enten den møder mig som italesat latterliggørelse, fordømmelse, med videre – eller som uudtalt stemning?

 

Der siges masser af vås om Bilderberg. Det er måske ikke helt overraskende med en så lyssky klub med så magtfulde deltagere og styrekomité-medlemmer. Men det saglige må jo så være selv at undersøge sagen.

 

Jeg mener, ligesom den amerikanske, venstreintellektuelle forfatter til bogen ’Against Empire’, Michael Parenti, at konspirationsteori er blevet en alt for letkøbt formular for afvisning af begrundede mistanker.

 

Han skriver:

 

»De, der råber op om konspirationsteorier, tror altså ikke, at politiske beslutningstagere kunne finde på at lyve eller have uudtalte dagsordener, der tjener magtfulde interesser. De insisterer på, at de rige og magtfulde – modsat alle os andre – ikke handler ud fra bevidste forsæt.«

 

Hvad tænker Rune Eltard-Sørensen om dette?

 

Og mener han, at det har været usagligt, de gange hvor Enhedslistens Per Clausen og Frank Aaen har stillet spørgsmål til ministre om Bilderberg, og mener han, at det har været irrelevant, de (globalt set desværre ret få) gange hvor fuldakademiske, seriøse historikere har forsket i Bilderberg-gruppens betydning gennem årene?

 

De pågældende forskere og en del af deres artikler og bøger omtales i mit skrift ’»EUSA« – genrejsningen af Romerriget?’ del 14 og del 25.

 

Siden jeg skrev det, er det videnskabelige værk ’Transnational Networks in Regional Integration – Governing Europe 1945-83’ blevet udgivet.

 

Historikeren Valerie Aubourg skriver i sit bidrag i bogen:

 

»Bilderberg greatly contributed to the integration of the SPD, the Labour Party, and more generally the European social democratic parties into the general Euro-Atlantic policy consensus.« (Nemlig angående blandt andet NATO og handelsliberalisme).

 

Det bør, kort fortalt, ikke overraske, at toppen i Socialdemokraterne er så vild med EU, medvirker til udhuling af det skattefinansierede velfærdssystem til fordel for den traditionelle amerikanske forsikringsbaserede »velfærd«, at også Socialdemokratern vægrede sig mod reelle undersøgelser af CIA-fly og CIA-torturfængsler i Europa og så videre, og så videre.

 

Lad mig blot kortfattet give et enkelt, men højaktuelt eksempel på relevansen i at se Bilderberg og lignende foretagender nærmere an.

 

Det, Aubourg ikke fik med, var, at WikiLeaks.org6 har lækket referatet7 fra Bilderberg-mødet i september 1955.

 

Her talte man i afsnittet ’V. European Unity’ for det, der kaldtes skræmmekampagne, når EU-kritikere siden advarede om selvsamme logistik:

 

»A European speaker expressed concern about the need to achieve a common currency, and indicated that in his view this necessarily implied the creation of a central political authority.«

 

Referatet nævner ingen protester.

 

Jeg vil ikke kloge mig på, hvordan forløbet er gået for sig i de mellemliggende år, men den 8. oktober 1970 blev Bilderberg-linjen i hvert fald officiel (men lidet omtalt) i ’Werner-rapporten’8 til Rådet og EF-kommissionen om en økonomisk og monetær union.

 

Her hed det på side 26, punkt B.:

 

»The economic and monetary union thus appears as a leaven for the development of political union which in the long run it will be unable to do without.« (Leaven: surdej).

 

Altså præcis, hvad EU-kritikere og -modstandere altid har advaret om.

 

Som de fleste Modkraft-læsere ved, begynder vi at kunne se den fysiske realisering af ovenstående, med den forventelige eurokrise som påskud.

 

EU-kommissionens næstformand Viviane Reding har sagt9, at »eurozonen skal blive til Europas Forenede Stater.«

 

Wim Duisenburg, Joschka Fischer, Gerhard Schröder, Otmar Issing, Laurent Fabius og Romano Prodi har alle deltaget på Bilderberg-møder, og alle seks har efter offentliggørelsen af ØMU-idéen talt åbent om ØMU’ens nære sammenhæng med afgivelse af national selvbestemmelse.

 

Siden første færd har den gamle bankmand David Rockefeller været en central figur i Bilderberg, søsterorganisationen Trilateral Commission og et hav af andre magtelitære cirkler. Han udtrykte sin vision om den globale magtindretning på denne måde i Newsweek International den 1. februar 1999:

 

»Nogen må erstatte regeringerne, og erhvervslivet forekommer mig at være det logiske felt til at gøre det.«

 

Bilderberg-møderne fungerer i regelen ikke gennem vedtagelser/beslutninger, men gennem momentum (latin for at bevæge eller sætte i gang).

 

Forskellen er i realiteten ligegyldig for resultaterne af de kultiverede idéer. Den, der tror andet, sover i teorier. Ofte indvies befolkningen først, når forberedelserne har været i gang i årtier.

 

En anden historiker, der har forsket i Bilderberg, er danske Ingeborg Philipsen. I sin Ph.d.-afhandling ’Diplomacy with Ambiguity – The History of the Bilderberg Organisation 1952-1977’, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 2009, gør hun forståeligt nok meget ud af at distancere sig fra de mange konspirationsteorier.

 

Men selv hun skriver (på side 169-170):

 

»Bilderberg occasionally did act in way that could be considered »lobbyism«, for instance in case of the launching of the Multilateral Force at the Conference in 1964, and the general attitude towards de Gaulle points in the same direction. Indeed, despite the official denials, it is hard NOT to see Bilderberg’s activities as a kind of lobbying institution – a lobbying institution that is FOR a »United West« and more specific FOR a more integrated NATO and FOR a United Europe. The special »quality« about the Bilderberg group, as a lobbying institution, indeed, was that it was ALSO a forum for debate.»

 

(Philipsen skriver i datid, angivelig som følge af at hendes Ph.d. omhandler årene 1952-1977).

 

Jeg er enig i, at det ofte forholder sig sådan, som Lars Ploug skrev 23. april i Modkraft-artiklen ’Konspirationsteoretiske vildfarelser og virkelige sammensværgelser’10: »Konspirations-teoretikerne er paradoksalt nok med til at undergrave opmærksomheden imod hemmelig magtudøvelse og mod virkelige sammensværgelser. De kan være alvorlige nok, selv om de ikke lever op til konspirationsteoretikernes forestillinger om verdensregeringer og andre maleriske konstruktioner, som kun findes i hovederne på dem selv.«

 

Det handler dog ikke alene om opmærksomhedsforflytning.

 

Hvis vi afholder os fra at undersøge tegn på fordæktheder, fordi vi ikke vil sættes i bås med ’konspirationsteoretikerne’, så er (eller bliver) vi lige så ufrie som de konspirationsteoretikere, der har dannet sig uafbalanceret ’truther’-identitetsfølelse og diverse automatreaktioner.

 

Vi bør være ydmyge i vores vurderinger af, hvornår noget er konspirationsteori, for ét er spekulation, noget andet er forskning, og det må være tilladt for både lægfolk og forskere at grave i eksempelvis eliteklubbers virke.

 

Jeg vil påstå, at jeg ved, at meget af den frihedsberøvelse, konspirationsteoretikere advarer mod, får leverum i og med den både udtalte og uudtalte stemning, at «nu skal vi jo ikke fremstå konspirationsteoretiske».

 

Er man funderet i sig selv, kan man ikke have frygt for at blive sat i bås med eller være »sengekammerat« med nogen som helst.

 

Hvis en gruppe nynazister inviterede mig til at holde et foredrag (hvilket er meget lidt sandsynligt), så ville jeg muligvis sige ja. Jeg er jo stadig mig. Hvis blot én nynazist i salen kommer til det, jeg anser som fornuft, på grund af mine ord, da har foredraget ikke været forgæves.

 

På et niveau kan jeg godt forstå, når Lars Ploug skriver: »Hvis spillet er aftalt, og hvis aftalens indhold og parter er så kvikke og hemmelige, som konspirationsteoretikerne vil have os til at tro, så er den nærliggende reaktion ikke at engagere sig i arbejdet med at lave tingene om, men at resignere.«

 

På et andet niveau tænker jeg: Hvorfor det?

 

Om man vil reagere med at engagere sig eller med at resignere, er op til den enkelte. Derimod kan vi hjælpe hinanden til at engagere os.

 

I overensstemmelse med sin egen frihed og parathed må den enkelte ville den bitre sandhed frem for den søde løgn. Måske i begyndelsen kun instinktivt, men så sidenhen bevidst og aktivt. Først da kan vi arbejde for at skabe en sødere virkelighed, tror jeg.

 

Kun den mest outrerede EU-tilhænger vil benægte den (synes jeg) bitre sandhed, at der med EU’s udvikling foregår en stadig magtcentralisering. Ligeså med Verdensbanken, IMF, Davos-møderne, med videre.

 

Efter i flere år at have gravet i emnet har jeg dels set dokumenterede konspirationer, dels set en bunke indicier for dette eller hint, og dels har jeg set visse mønstre hos «magteliten» tegne sig. Mønstre, man nødvendigvis kun kan øjne ud fra længere tids opmærksomhed. Præcis som det tager tid at lære geometri eller at spille klaver.

 

Hvis nogen, der har stemt ja til EF/EU, læser indlægget her, så vil jeg sige: Føl dig ikke ramt, for EU er et helt andet EU i dag end dengang, du stemte ja.

 

Det er det, netop i høj grad på grund af EU’s magtcentraliserende «krisemedicin». Den udgør det, forfatteren Naomi Klein kalder for en ’chokdoktrin’: Kapitalmagten opnår sine mål i skikkelse af »løsninger« på kriser, den selv har skabt eller gødet.

 

Og selv om meget er forberedt gennem årtier, er meget heraf altså sket i det skjulte. Så du er lovlig undskyldt.

 

Længe før Klein kom på banen, beskrev den britiske konspirationsforfatter Davis Icke hendes chokdoktrin, blot med en anden betegnelse: ’Problem-Reaktion-Løsning’.

 

Altså Hegels tese-antitese-syntese i retarderet form: »Eliten« skaber et problem, som afføder en reaktion i befolkningen, og så kommer der nogen (de selvsamme interessefelter, som skabte problemet) med en løsning – en perfekt metode til at få mennesker til selv at bede om indskrænkningen i deres frihed.

 

David Icke og den højtråbende flødebolle Alex Jones i USA benytter jeg på den måde, at i de tilfælde, hvor de faktisk bringer kildeoplysninger, opsøger jeg disse for at se dem med egne øjne. Det har indimellem bragt mig frem til væsentlige forhold.

 

Andre gange kan jeg ikke bruge udsagnene til noget. Man kan vel tænke selv. Hvis man gider.

 

 

Magnus Falko er medlem af Folkebevægelsen mod EU og tidligere medlem af Enhedslisten.

 

 

 

NOTER:

 

1: http://bilderbergmeetings.org/meeting_2014.html (Bilderberg-mødernes egen officielle hjemmeside. Denne konkrete http-side udgår formentlig i foråret eller forsommeren 2017, fordi man altid kun kan se nogle få Bilderberg-møder bagud på hjemmesiden. Det kan man for øvrigt godt undre sig over. – Falko).

 

 

 

- - - -

 

 

 

KOMMENTARER:

 

 

Af Magnus Falko den 3. juni 2014 - 17:17

(Følgende kommentar/svar er 3. juni udvidet med Tomas Willmoes' eksempel)

 

Disse to artikler er anbefalelsesværdige og er fuldt i tråd med min opfattelse af tingene:

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2170182/bag-verdenshistoriens-lukkede-doere/

Samt denne artikel fra 2006: http://www.information.dk/125091 (og ikke kun fordi jeg bliver interviewet i den). ;-)

 

Mere om spørgsmålet "Har Bilderberg direkte eller indirekte betydning?"

I min artikel citerer jeg forskeren Ingeborg Philipsens oplysning om Bilderberg-gruppens "launching of the Multilateral Force at the Conference in 1964". Man kunne også have nævnt det, som biografien 'Prins Bernhard af Holland – blade af et moderne monarkis historie' (Lohses Forlag, 1962) af Alden Hatch oplyser på side 267 om Bilderberg-møderne, hvor prinsen fra begyndelsen af var en central og drivende figur:

 

"En udtalelse af en så kendt politiker som George McGhee viser, hvor stor betydning han tillægger disse møder, om ikke direkte så indirekte. Han skriver: – Jeg tror at kunne sige, at Rom-traktaten, som er Det Europæiske Fællesmarkeds basis, blev til som et resultat af vore diskussioner på disse møder. Prins Bernhard er en mand af stort vidsyn. Oprettelsen af en international corporation til finansiering af industriel udvikling i Nærorienten er et andet konkret resultat. Men den indirekte betydning af disse møder er og bliver den største."

 

Jeg er her meget enig med Dino Knudsen; dét at Bilderbergs betydning – set som enhed – primært er indirekte gør ikke møderne mindre betydende og demokratisk set heller ikke mindre problematisk. Jeg ser indholdet i dette interview som et eksempel: http://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/ECE2278446/danskerne-skal-ikke-tro-sig-sikre-den-neoliberale-offensiv-kommer-til-os/

 

I øvrigt bør man skelne mellem de menige mødedeltagere i Bilderberg, hvoraf der altid er både nye ansigter og gengangere, og Bilderbergs styrekomite. Sidstnævnte har meget stor global definitionsmagt, da den udvælger og inviterer deltagerne på de årlige møder. Og den gør det, med ret få svipsere, imponerende talentfuldt, men geopolitisk og socialt aldeles vindskævt. Intelligens er som bekendt ikke lig med visdom. Styrekomiteen mødes oftere, hvorledes dette så end foregår.

 

Lyssky møder blandt magthavere er ikke usædvanligt, det ekstraordinære ved Bilderberg er sammensætningen (der er set toppersoner fra bl.a. militær-, it- og tele-, efterretnings- og mediesektorerne, storindustrien, WTO, EU-systemets top, nationale parlamenter og Verdensbanken samt nogle få fra fagbevægelsens store enheder), og at en sådan konstellation af travle magtfolk er sammen over 3-4 døgn – og endelig de forhold, Dino Knudsen i øvrigt beskriver ganske udmærket.

 

9. november 2005 skrev journalisten Tomas Willemoes artiklen 'Grundfeature: Kaffeklub eller skyggekabinet' om Bilderberg-gruppen. Fire danske distriktsblade bragte artiklen over de følgende par uger. En passage fra artiklen:

 

 For nogle år siden fik de internationale debatklubber usædvanligt meget spalteplads i den britiske avis The Guardian, hvor en journalist havde talt anonymt med en række tidligere medlemmer af blandt andet Bilderberg-gruppen. De benægtede alle, at gruppen styrede verden i al hemmelighed, men flere af dem indrømmede, at internationale sager fra tid til anden var blevet påvirket af deres møder. Som et eksempel sagde et anonymt tidligere medlem:

 

 "Under Falklandskrigen faldt den britiske regerings krav om internationale sanktioner mod Argentina til jorden. Men på et Bilderberg-møde i, jeg tror, det var Danmark, rejste David Owen (på det tidspunkt netop afgået britisk udenrigsminister, red.) sig op og afleverede en særdeles hård tale og argumenterede for sanktionerne. Den tale ændrede mange holdninger. Jeg tror, at mange udenrigsministre tog hjem til deres respektive lande og fortalte deres ledere, hvad David Owen havde sagt. Og ved du hvad? Så kom sanktionerne."

 

I det hedengangne danske mandeblad Fokus, uge 52, december 2006, kunne man i Kenan Seeberg og Tom Carstensens artikel om Bilderberg læse:

 

 "Officielt mødes Bilderberg altså bare for at snakke uformelt, men på skeptikere kan det virke en kende mærkeligt, at så travle mennesker har tid til at rive flere dage ud af kalenderen for bare at mødes og sludre.  At diskussionerne bliver til mere end blot snak, bekrælfter Jack Sheinkman, der er bestyrelsesformand for Amalgamated Bank. Han har været medlem af styregruppen i Bilderberg og været med til ti af konferencerne, og han melder klart ud, at der ikke bare er tale om kaffeklub med drømmekage.  – I nogle tilfælde får diskussionerne indflydelse og bliver til realpolitik. Ideen til den fælles møntfod blev diskuteret her flere år, før den blev til politik. Vi havde også diskussioner om USA's oprettelse af formelle forbindelser til Kina, før Nixon gjorde det i praksis."

 

Hvad EF angår: Den mere overordnede EF-ide var fostret, længe før Bilderberg blev til, men som historikere i de senere år har kunnet fremvise, så havde Bilderberg en ikke ubetydelig andel i realiseringen af ideen. Visse konspirationsteoretikeres vending "Bilderberg skabte EF!" er selvsagt vældig forsimplende.

 

 

 

 

 

Af Magnus Falko den 3. juni 2014 - 17:28

(Denne kommentar/svar er 3. juni udvidet med passagen fra Washington Post)

 

Fra Bilderberg til – endnu højere op i – toppen

Forsimplende er det også at sige, at "det var Bilderberg, der i 1992 fik Bill Clinton valgt som præsident i USA" (http://www.information.dk/telegram/499021) , hvad enten det så er konspirationsjægere, der har forsimplet, eller det er redaktøren, der har forsimplet konspirationsjægerne. Temmelig mange har en ejendommelig interesse i at gøre det sidstnævnte. Det bør man ikke ignorere. Men det er et faktum, at New York Times den 14. juli 1996 skrev om den hyppige Bilderberg-deltager Vernon E. Jordan Jr.:

 

When Mr. Jordan was selected to be co-chairman of the Clinton-Gore transition team in 1992, few knew the depth of his relationship with Mr. Clinton. In 1991, before Mr. Clinton declared his intent to run for President, Mr. Jordan took Mr. Clinton to Germany, broadening his exposure to international circles and foreign policy. The occasion was the annual Bilderberg conference, an exclusive gathering of international political and business leaders.

"This was his coming-out party, so to speak," Mr. Jordan said of the trip, in which Mr. Clinton met people like Paul A. Allaire, the chairman of Xerox, who became a Clinton supporter. Mr. Jordan said that on the day after Mr. Clinton's election as President, Mr. Clinton, told him that the 1991 trip to Germany "had as much to do with my making up my mind to run for President as anything. It exposed me to something different."

Mickey Kantor, the Secretary of Commerce and Mr. Clinton's 1992 campaign manager, said, "Vernon anointed this governor," by burnishing his image with the establishment, including those who attended the Bilderberg conference.

 

Også Washington Post har bragt historien. De skrev:

 

While Clinton is, as president, the visible leader in the relationship, the two men's friendship is as close to equal as can be in a bond involving the chief executive, friends of both men say. After all, it was Jordan who first introduced then-Gov. Clinton to world leaders at their annual Bilderberg gathering in Germany in 1991. Plenty of governors try to make that scene; only Clinton got taken seriously at that meeting, because Vernon Jordan said he was okay.

 

På Bilderberg-møderne ses i regelen også nogle af de vigtigste EU-kommissærer. I år deltager således Kommissionens vicepræsident Viviane Reding – hende, der gerne ser eurolandene blive Europas Forenede Stater (se min artikel). Reding er ikke just den eneste "bilderberger", der i praksis lever op til lige præcis de ting, konspirationsjægere længe har advaret om... Som det er blevet sagt: Hvis ikke Bilderberg er en gang konspiration, så forsøger gruppen i hvert fald at udgøre en ihærdig imitation af en sådan.

 

I det tidligere nævnte nummer af Fokus kunne man endvidere læse:

 

"Samtlige chefer for verdens mest magtfulde militæralliance, NATO, har siden 1971 deltaget i Bilderberg-møder. Vel at mærke kort før de blev udpeget som generalsekretær.

 

 Således deltog George Robertson i Bilderberg-mødet foråret 1998 i Skotland. August samme år blev han udnævnt til NATO's øverste chef.

 

 Jaap de Hoop Scheffer, der er NATO's nuværende topchef, deltog i Bilderbegrs hemmelige møde i Versailles, Frankrig, året før udpegelsen til generalsekretær for NATO. Ud over de to ser listen over Bilderberg-deltagere, der blev NATO-chefer således ud:

 

Joseph Luns 1971-1984

Lord Carrington 1984-1988

Manfred Wörner 1988-1994

Willy Claes 1994-1995

Javier Solana 1995-1999

Herudover har de fire første NATO-chefer, Lord Ismay, Paul Henri Spaak, Dirk Stikker og Manlio Brosio alle deltaget i Bilderbergs hemmelige konferencer."

 

Fokus bragte desuden på side 6 til 7 denne interessante liste:

 

Margaret Thatcher - deltog i Bilderberg i 1975 og blev britisk premierminister i 1979

Bill Clinton - deltog i Bilderberg i 1991 i Tyskland. Blev nomineret til præsidentkandidat i august 1992 og valgt året efter

Tony Blair - deltog i Bilderberg i 1993, blev leder af det britiske Labour-parti året efter og valgt til premierminister i 1997

Jacques Santer - deltog i Bilderberg i 1991 i Tyskland. Blev EU-kommissionsformand i januar 1995

Romano Prodi - medlem af Bilderberg siden midt i 80'erne. Deltog igen i Bilderberg i juni 1999 i Portugal. Valgt som EU-kommissionsformand i september – tre måneder efter mødet

Uffe Ellemann-Jensen - deltog i Bilderberg i 1993 og blev kandidat til posten som NATO-chef i 1995

James Wolfensohn - var med som deltager i 1991 og 1992 og var med i Bilderbergs styrekomité de følgende fem år. Blev præsident for Verdensbanken i 1995, hvor han sad i ti år

Paul Wolfowitz - var med i Bilderberg fra 1994 og mindst frem til 2000, hvorefter han blev viceforsvarsminister under Bush-administrationen i 2001. Har også siden deltaget i Bilderbergmøder

Ritt Bjerregaard - deltog i Bilderberg i 1991. Blev udpeget til EU-kommissær i 1995

Anders Fogh Rasmussen  - deltog i Bilderberg i Bruxelles i 2000. Blev statsminister i 2001

Stephen Harper - deltog i Bilderberg i 2003. Blev Canadas premierminister i 2006

Angela Merkel - deltog i Bilderberg i Tyskland i maj 2005. Blev Tysklands nye kansler i november 2005 – fem måneder efter mødet

Paul Martin - deltog i Bilderberg i maj 2003. Cirka et halvt år senere – i december – blev han premierminister i Canada.

Kostas Karamanlis - deltog i Bilderberg i 2003. Blev premierminister i Grækenland i 2004

Frederik Reinfeldt - deltog i Bilderberg i juni 2006. Blev statsminister i Sverige i oktober – fire måneder senere

Renato Ruggiero - deltog i Bilderberg i 1992, indtrådte i Bilderbergs styregruppe i 93. Blev øverste leder af WTO i 1995

Pascal Lamy - deltog i Bilderberg 2000, 2001, 2003 og i maj 2005. Blev indsat som øverste leder af verdenshandelsorganisationen WTO i september 2005.

 

Fokus skrev endvidere:

 

 "At man stiller op som privatperson [som Bilderbergs sekretariat har anført det i årtier – Magnus] og ikke i kraft af sit job, mener Mogens Lykketoft ikke, er rigtigt.

 – Man deltager jo altid med den kasket, man har. Det kan man jo ikke skille ad, fastslår den tidligere finans- og udenrigsminister, der deltog i Bilderberg-møderne i 2003 og 2005:

 – De prøver jo at spotte, hvem der kan blive et eller andet i næste omgang. Jeg sad og kiggede på deltagerlisten fra 2006 og lagde mærke til, at Gusenbauer og Reinfeldt – de to vindere af valgene i henholdsvis Østrig og Sverige – var inviteret med, før de vandt valgene."

 

Tak til N.Y.T., Washington Post, Kenan Seeberg og Tom Carstensen.

 

– Venligst Magnus Falko

 

 

 

 

 

Af Ex-butiksansat den 30. maj 2014 - 0:53

Hvis det har interesse:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/05/28/165154.htm

 

 

 

 

 

Af Rune Eltard-Sørensen den 30. maj 2014 - 19:03

Hej Magnus,

Tak for dit indspark i debatten om Bilderberg og din interesse for mine artikler om de aktuelle demonstrationer mod konferencen i København.

Du spørger bl.a. hvad min intention med artiklerne, der går kritisk til arrangørerne af protesterne og deres forbindelser, er.

Et bud: At afdække, at under arrangørernes såkaldt ’upolitiske’ overflade, så er der en forkærlighed for amerikanske højreekstremister og en udbredt nyreligiøs verdensopfattelse samt konkret en forbindelse til Scientology Kirkens forskellige dækorganisationer.

Du spørger også hvorfor jeg ikke beskæftiger mig kritisk med Bilderberg eller fremhæver venstreorienterede kritikere af gruppen.

Det sidste først: Jeg stødte i min research på Dino Knudsens arbejde, hvilket vi har offentliggjort uddrag fra. Desuden har vi bragt en artikel, der kigger nærmere på den internationale magtelites struktur og betydning, som du kan læse her.

Derudover så tilbød jeg en aktivist fra Fredsvagterne, der ligesom dig var skuffet over min dækning af sagen, at bringe et af hans debatindlæg, hvor han ’forsvarer’ den såkaldte sandhedsbevægelse.

Det takkede han nej til, men du kan læse indlægget her.

Med andre ord, så finder jeg (og Modkraft) der både fornuftigt og nødvendigt at beskæftige sig kritisk med magthaverne og deres netværk.

Det gør vi faktisk også når Bilderberg ikke er i byen.

Helt overordnet så undrer det dog også mig, at venstrefløjen ikke forholder sig mere til Bilderberg.

Men modsat dig, så tror jeg ikke det hænger sammen med angsten for at blive kædet sammen med konspirationsteoretikere. Min vurdering er, at mange – mig selv inklusiv – ikke mener, at den egentlige magt i samfundet findes i et konferencelokale et par dage om året.

Den neo-liberale politik som bliver ført i den vestlige verden besluttes og udføres helt åbenlyst og hver eneste dag.

Det samme gør den politiske debat og kamp.

Det store problem er altså i mine øjne ikke at politikken er uden for referat et par dage om året, men selve politikken – altså substansen (kapitalisme) og ikke formen (et årligt møde). 

Man kunne spørge: Hvad ville der ske, hvis det lykkedes en undercover journalist (eller en ulydig mødedeltager), at offentligøre optagelser af, hvad der bliver snakket om på Bilderberg-møderne.

Det ville nok afhænge af, hvad der konkret blev snakket om, men min vurdering er, at det ikke ville ændre det store på det allerede eksisterende billede.

At virksomhederne og den politiske elite har en fælles interesse i og samarbejder med det formål, at bevare og udvide Vestens økonomiske, militære og politiske position på globalt plan.

Det interessante spørgsmål er, hvad vi (befolkningen) gør for at ændre på denne dominans, så vi får et mere demokratisk, solidarisk og retfærdigt samfund.

Også denne debat foregår hver dag – blandt andet på Modkraft – og her kan man ikke bruge konspirationsteorier til noget.

 

 

 

 

 

Af Magnus Falko den 1. juni 2014 - 20:37

Jeg takker for dit svar, Rune.

Du får her en kommentar, der på grund af længden er opdelt i to, hvoraf del 2 citerer venstreorienteredes vurderinger af Bilderberg og giver nogle afrundende betragtninger

 

DEL 1:

 

Dino Knudsens og Jens Laugesens respektive artikler er lagt på Modkraft efter de to artikler af dig, som jeg kommenterede, og jeg har ikke set dem, før du nu gør opmærksom på dem. Tak for dem.

 

Jeg kan stadig godt forstå, at der var læsere, der blev kede og vrede over din første artikel, da den i sig selv fremstod helt ensidig og samtidig ikke rummede links til fx venstreorienteret kritik af Bilderberg – men svipsere af den art kan vi alle lave, og vi må tage dem som en anledning til at gøre det bedre fremover. Med andre ord: Oprigtig fred med det herfra, også nu hvor du/I har lagt blandt andre Dinos, Jens’ og mine artikler op. :)

 

Om selve temaet vil jeg sige dette:

 

At den neo-liberale politik ”besluttes og udføres helt åbenlyst og hver eneste dag” er såre sandt. Eller helt præcist: Meget besluttes jo bag lukkede døre, også utallige andre døre end Bilderbergs døre, så dét med ’besluttes’ er kun delvist rigtigt, ligesom det så også kun er delvist rigtigt, at politikken kun ”er uden for referat et par dage om året”. Dette er jeg sikker på, at vi egentlig er enige om, idet alle ved, at der er korridorsnak, fortrolige dokumenter og lukkede møder i et hav af instanser og sektorer videnom.

 

Når du skriver, at det store problem ikke er ”formen (et årligt møde)” men ”selve politikken – altså substansen (kapitalisme)”, så forstår jeg dig jo godt og er inderligt enig i, at substansen er et problem, men dels har undertegnede ikke påstået, at Bilderberg er det eneste problem (eller den eneste magtklub), dels svarer din opfattelse til at spørge ”hvad kom først – hønen eller ægget?” mens det overses, at ægget er hønen, blot på et tidligere stadie. Ikke sådan forstået her, at ”Bilderberg står bag alt!”, men, sammen med andre fraktioner, bag meget.

 

Læseren kan lave denne lille øvelse: Se dig omkring i det lokale, du befinder dig i nu, og spørg dernæst dig selv: Hvilke genstande i dette rum er ikke først blevet til i en tanke, i en idé? Hvis man ikke tumler rundt i total spontanitet ligesom et spædbarn, så bygger vores handlinger på forudgående ideer. Ønsker vi ikke at blive trukket rundt i fx kapitalmagtens manege og kun lappe på virkningerne, så må det være legitimt, foruden hvad vi i øvrigt gør, at prøve at rulle garnnøglerne tilbage til deres udgangspunkter, nemlig årsagerne = ideerne.

 

Med andre ord: Hvad er det, der gør Bilderberg og i varierende grad andre magtelitære klubber til noget særligt? Jeg synes, at Dino Knudsen og de to ph.d.-stipendiater Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen formulerer min mere konkrete Bilderberg-pointe på glimrende måde i deres ovennævnte Politiken-kronik:

 

”når røgen fra konspirationsteorierne lægger sig, undlader vi at tage i betragtning, hvad konspirationerne afspejler. Og vi glemmer at kritisere den eliteskabelse og konsensusdannelse, der foregår på møderne. Ved at se på Bilderberg-konferencernes historiske baggrund og den rolle, møderne spiller i dannelsen af transnationale eliter, og disse eliters uforholdsmæssigt store indflydelse på moderne regeringsførelse, står det imidlertid klart, at møderne er udtryk for et massivt demokratisk underskud.” (Kronikken uddyber synspunktet).

 

Neo-liberalismen også fostret i klubber

Du nævner neo-liberalismen. Vi er vist enige om, at den neo-liberale tanke er en af de allerstørste trusler mod demokratiet. Cambridge Universitets forlag udgav i 1990 bogen ’American hegemony and the Trilateral Commssion’ af Stephen Gill. På side 98 står følgende: ”One source of neo-liberal thinking can be traced to neo-conservative think-tanks in the United States, whilst another source is the influential international body, the Mont Pélèrin Society, created in 1944, whose luminaries include its founder, F. A. von Hayek, and Milton Friedman. Many influential Western politicians are members of this society which champions ‘free market conservatism’. For example, in ...”

 

– Dette er et eksempel på, at elitens tænketanke og klubber er relevante at se nærmere på. De, der ikke overkommer at fremskaffe Gills bog, kan nøjes med artiklen ‘How the neoliberals stitched up the wealth of nations for themselves’ af den kendte venstrefløjs- og miljøjournalist George Monbiot, The Guardian, 28. august 2007; http://business.guardian.co.uk/comment/story/0,,2157199,00.html

 

Kroniken i Politiken 30. juli 2005 hed ’Folkestyrets forfald’ og var skrevet af den kendte professor emeritus Niels I. Meyer, i mine øjne en af de afgjort sympatiske og begavede på den danske ”midterfløj”. – http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE119323/folkestyrets-forfald/

 

Meyer skrev: ”Problemet med lobbyisme set fra folkestyrets synspunkt er, at almindelige mennesker i praksis er lukket ude fra den form for politisk virksomhed af økonomiske grunde. Særligt problematisk bliver det, når toppolitikere og højtstående embedsmænd mødes bag lukkede døre med repræsentanter for storindustrien for at finde fælles fodslag.

Det er netop, hvad der foregår i de eksklusive og hemmelighedsfulde lobbyklubber med navne som European Roundtable of Industrialists, Bilderberg Group m.fl.”

 

Niels I. Meyer kommer efter sigende ind på det samme i sin bog ’Udviklingens ulidelige skævhed’. I 2007 skrev jeg debatindlægget http://www.arbejderen.dk/artikel/2007-02-08/bilderberg-gruppen-igen i Arbejderen: ”European Round Table of Industrialists (ERT), der leverede idéerne til blandt andet de transeuropæiske net, diverse EU-uddannelsesplaner og hele EU’s komitévælde, er en af Bilderbergs magtkanaler. ERT tæller for tiden 41 industrifyrster, heraf mindst 18 bilderbergere ifølge deltagerlisterne.” Andelen af bilderbergere i ERT er varierende. De 18 ud af 41 har mig bekendt været det maksimale.

 

Hvorfor både venstre- og højrefløj?

Til at forstå forholdet mellem højre- og venstrefløjen i Bilderberg- og elitekritikken vil denne passage i mit tidligere nævnte EUSA-skrift, del 1, formentlig være til hjælp:

 

”Der siges meget sludder. Når højreradikale kalder Bilderberg et socialistisk og jødisk eller muslimsk komplot, overser de, at de fleste bilderbergere hverken er jøder eller muslimer, og at for Rockefeller og ligesindede er »socialisme ikke et system til at omfordele værdierne – specielt ikke til at omfordele deres værdier – men et system til at kontrollere mennesker og konkurrenter. Socialisme lægger magten i hænderne på regeringen. Og da Rockefeller kontrollerer regeringen, betyder regeringskontrol Rockefeller-kontrol« (citat: »The Rockefeller File« af Gary Allen, 1976). Hvorfor går Bilderberg så ind for EU, der dræner regeringer for magt? Fordi den elitekontrollerede regeringsmagt kapres videre til en større enhed – og jo større og færre enheder, des lettere kan Eliten udøve sin magt. Dét kan vi næppe bebrejde socialismen i sig selv. Man må rette sin kritik rette sted hen.”

 

(At Rockefeller’e kontrollerer regeringen, var for især Det Hvide Hus’ vedkommende ikke nogen helt upassende analyse).

 

Det er ganske meget som med EU-modstanden: Hvorfor er der EU-modstandere både på venstrefløjen og på højrefløjen? Man må her skelne mellem EU’s struktur og EU’s indhold; strukturelt minder EU mere og mere om en statsmagt. Derfor er dele af det ydre højre mere eller mindre imod. Men i sit indhold, altså i det, strukturen anvendes til, er EU altovervejende kapitalistisk – primært nyliberalt, sekundært protektionistisk. Derfor er dele af venstrefløjen mere eller mindre imod.

 

Jeg er derfor ikke som udgangspunkt pikeret over, at nogle kan postulere, at deres kritik af Bilderberg er upolitisk, men en mere præcis betegnelse, hvis man er politisk orienteret, ville selvfølgelig have været tværpolitisk – præcis som der er både tilhængere og modstandere af EU i samtlige partier herhjemme. Nogle kalder sig måske bare upolitiske, fordi de ”ønsker retfærdighed”, uden at de reflekterer synderligt over, hvordan dette skal opnås.

 

Du kan jo spørge dem direkte, om det er ’tværpolitisk’, de mener. Derudover skal der nok være nogle åndeligt eller religiøst funderede, der ikke har politik, men noget med åndsfrihed som deres afsæt. Det er fair nok, så længe de ikke fordømmer dem, der arbejder politisk. ... ”Man binder os på mund og hånd, men man kan ikke binde ånd.”

 

At frygte versus at hjælpe

Konspirationsteorier kan man rigtignok ikke bruge til noget, men ét er spekulanteri, noget andet er forskning, herunder at oplyse sine kilder. Og jeg har altså mødt en del gennem årene, der per automatik afviste offentliggjorte, fundne eller lækkede oplysninger, der lød som vild teori, målt op imod hvad vi lærer i skolerne og almindeligvis hører i de hjernevaske(n)de massemedier. Men som ikke desto mindre ofte var veldokumenterede.

 

Et eksempel er, da jeg i min Enhedsliste-komité for snart ti år siden meget kortfattet skitserede Information-artiklen ’CIA-penge til den europæiske sag’ http://www.information.dk/45243 for to partikammerater. De grinte bare og sagde ”hø-hø, der er mange konspirationsteorier for tiden...” (det kunne ikke være konspirationshistorier fra mig, de havde i tankerne, eftersom det var mit første komitémøde). Vi taler om medlemmer af Enhedslisten (!) over for et anerkendt dagblad ... Siden år 2000 har en række andre historikere bekræftet artiklens indhold.

 

Du skriver, at ”Helt overordnet så undrer det dog også mig, at venstrefløjen ikke forholder sig mere til Bilderberg.” Jeg deler den undren, men har altså vitterlig den oplevelse ud fra blandt andet ovenstående erfaring, at en frygt for at blive sat i bås og skammet ud af en gruppe er en årsag. Ikke for dit vedkommende så, men for ganske mange. Og frygten behøver ikke være helt bevidst, men den ligger der som en ur-frygt for at rage uden for stammens verdensbillede og blive udstødt af fællesskabet. Jeg vil sandelig håbe her, at menneskehjernen vinder over ’krybdyrhjernen’! Og her taler jeg ikke om reptiler, men om populærbenævnelsen fra hjerneforskningen...

 

Helt sølle ligger det dog ikke, og det er godt, at vi har hinanden, så vi kan hjælpe hinanden i afdækningerne. I næste kommentardel bringer jeg en række eksempler.

 

Jo mere vi hjælper hinanden, des mere magt har vi. Nu beskytter ’eliten’ jo sig selv grundigt, se bare sikkerhedsopbuddet ved Bilderberg- og Davos-møderne. Blandt andet derfor mener jeg, at det mest virkningsfulde ligger i ikke kun at påpege klubbernes og den almene kapitalismes skadelighed, men i at vise deres unødvendighed – vi må altså mindst lige så meget arbejde nedefra for det sunde samfund, som vi vil i stedet.

 

At grave i disse klubber og tænketanke er ikke det nemmeste, og jeg vil ikke pådutte andre, hvad de skal gøre. Der er mange måder at gøre godt for verden på, og der er brug for os alle. Men at sige/insinuere at dette indsatsområde er irrelevant, dét er noget ganske andet.

 

 

 

 

 

Af Magnus Falko den 1. juni 2014 - 21:03

 

DEL 2:

 

Venstreorienterede og centrum-venstre om Bilderberg først Sveriges Miljöpartiet:

 

# Miljöpartiets tidligere talerør Birger Schlaug beskrev Bilderberg-møderne rigtig godt i en del af en artikel i Dagens Nyheter 13. maj 2001, side A5:

 

 – Syftet är att eliten ska få agera i hemlighet. Det är inte av ondska utan därför att de tror på vad de gör. Det internationella kapitalet vill ha bort hindren för globaliseringen, hindren för kapitalets rätt att agera fritt utan inskränkningar av hänsyn till miljö, socialt ansvar och mänskliga rättigheter. Krav från lokala rättigheter är sådana hinder.

 

 – Bilderberg-gruppen strävar efter konsensus, samförstand, i synen på kapitalets roll. Både moderater och socialdemokrater har underkastat sig den synen, eller delar den, hur man nu vill se på saken. [Magnus: Jeg henleder læserens opmærksomhed på min artikels citat af historiker Valerie Aubourg om Bilderbergs store bidrag til ”integration of the SPD, the Labour Party, and more generally the European social democratic parties into the general Euro-Atlantic policy consensus.”]

 

 – Vad jag reagerar mot är att deltagarna förnekar att mötena betyder så mycket, i själva verket finns där en oerhörd samlad och okontrollerad makt.

 

# I Bilderberg er der mange persongengangere fra søsterorganisationen Trilateral Commsssion og amerikanske Council on Foreign Relations (CFR, etableret 1921), som jeg og mange andre ligeledes har skrevet kritisk om gennem årene. Den marxistisk funderede forfatter Mikael Nyberg kommer i sin bog ’Kapitalen.com’ ind på mange ting, blandt andet disse tre eliteforetagender. Nyberg citerede 16. august 2005 i Information en forsker i CFR for dette: ”Vi har forvandlet oppositionen til en beskæftigelse.” (http://www.information.dk/110614). Den udtalelse er værd at tygge på for alle på venstrefløjen og i centrum-venstre...

 

# Oplysningerne i del 1 om ERT’s meritter havde jeg fra Corporate Europe Observatory, som en del Modkraft-læsere kender til. De gæve folk derfra udgav i 2000 bogen ’Europa A/S – De transnationale selskaber, EU og globaliseringen’ på forlaget Klim i samarbejde med Enhedslisten. Selvom meget er stødt til siden 2000, kan bogen stadig varmt anbefales. Den beskriver en række kapitalistiske lobbygrupper, og Bilderberg, Den Trilaterale Kommission og World Economic Forum har fået deres eget kapitel. Kapitlet citerer ”en forhenværende delegeret” for følgende:

 

”Bilderberg er en del af en global konversation, som finder sted hvert år på en række konferencer, og det udgør baggrunden for de politikker, som senere dukker op. Der er World Economic Forum i Davos i februar, Bilderberg og G-8 møderne i april/maj og IMF/Verdensbankens årlige konference i september. Der udvikles en form for international konsensus og denne videreføres fra det ene møde til det andet. Men der er ingen, som styrer det reelt. Denne konsensus bliver baggrunden for G-8’s kommunikéer; den giver inspiration til IMF, når den pålægger Indonesien strukturtilpasningsprogrammer, og det bliver dér, præsidenten foreslår til Kongressen.”(6)

 

(6): Alan Armstrong med Alistair McConnachie: ”The 1998 Bilderberg Meeting, The Social Creditor, Official Journal of the Social Credit Secretariat, juli/august 1998.

 

Det er formelt rigtigt, tror jeg da, at ingen ”styrer det reelt”, men vi kommer ikke uden om, at der er nogle ganske få i særklasse betydende og definerende ”nestorer” i de her nævnte forsamlinger. Jeg tænker især på David Rockefeller, som fylder 99 år den 12. juni. Han har været med i Bilderberg siden det første egentlige møde i 1954 (Bilderberg blev reelt fostret på et formøde i en privat lejlighed 25. september 1952 i Paris), og han er manden bag et hav af storkapitalistiske foretagender, der så afgjort har ændret verden. I klippet http://www.youtube.com/watch?v=BbnpN07J_zg ser man først Rockefeller og bagefter USA’s daværende vicepræsident Dick Cheney. Cheney sagde om sin fortid som chef for CFR:

 

"I never mentioned that when I was campaigning for reelection back home in Wyoming." – Det er ikke lyd-fake; CFR's transskription er her: http://www.cfr.org/economics/launch-maurice-r-greenberg-center-geoeconomic-studies-vice-president-dick-cheney/p4346

 

Ja, dette kommer vi heller ikke udenom; at ”elitetoppen” til tider klasker deres sandhed lige op i sylten på os, som om de ville sige ”der kan I se, hvor dumme I er!” De kan ikke lade være. De får et rush ud af det. De har ikke som sådan noget ondt til hensigt, men de ser os andre som børn, der ikke kan forvalte os selv, og derfor må de jo gøre det for os. Talrige virkninger heraf bliver, hvad man med god ret kan karakterisere som ondt.

 

# Også Den Britiske Arbejderklasses Bibliotek omtaler Bilderberg (dog kun i nogle af linksene, men alle links er interessante og afgjort emnerelaterede):

 

 

# Søren Søndergaard nævner Bilderberg:

 

# Arbejderen-artikler og -debatindlæg, hvori Bilderberg indgår: https://www.google.dk/#q=Bilderberg+site%3Aarbejderen.dk

 

# Denne artikel, jeg har linket til tidligere, er vel også et eksempel: http://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/ECE2278446/danskerne-skal-ikke-tro-sig-sikre-den-neoliberale-offensiv-kommer-til-os/

 

# Politiken, 1. sektion, side 2, skrev 19. marts 2000 følgende om Bilderberg-møderne: »Under sådanne hemmelige møder – som f.eks. Bilderbergmøderne – koordinerer magthaverne deres synspunkter og dækker hinanden ind«, mener Frank Aaen fra Enhedslistens folketingsgruppe og siger, at »når det foregår i dybeste hemmelighed, er det en skandale, at ministre på højt niveau har deltaget uden nogen som helst form for demokratisk indsigt«. Jeg synes, Aaen udtrykte pointen vældig godt.

 

Politiken, samme dag, side 6-7: En Roald Als-tegning viser en flok bilderbergere lige fra Uffe Ellemann-Jensen og Henry Kissinger til David Rockefeller og Romano Prodi. Taleboblerne siger: ”Så er vi enige” – ”Ja, en fælles mønt er en god idé” – ”Ja da” – ”Det er vores mål” – ”Men vi er jo kun en samling magtmennesker, der ikke har noget at skulle have sagt,” alt imens den sidstnævnte skubber til en lang række dominobrikker med en dansk krone stående på højkant efter den sidste dominobrik(!).

 

Blandt andre Per Clausen og Frank Aaen fra Enhedslisten har flere gange stillet spørgsmål til aspekter omkring Bilderberg; http://www.ft.dk/search.aspx?q=bilderberg&sf=&msf ... Som jeg spurgte i min artikel, vil jeg da gerne vide, om dette i Runes øjne gør Aaen og Clausen til konspirationsteoretikere? Det (og et par andre ting) svarede du ikke på, men måske synes du selv, at svarene lå mellem linjerne i din kommentar fra i forgårs? Det ville dog være interessant at høre dine mere konkrete svar efter denne læsning.

 

Kapitalmagtens handlinger kommer stadig af idéer

Jeg har tillid til, at læseren er enig med mig i, at neo-liberalismen ikke er en naturlov, og at dette må betyde, at neo-liberalismen ikke alene består af konkrete handlinger, der må bekæmpes og skabes rød-grønne alternativer til, men også, for det andet, af societeter, der fremmer og skaber retninger og konsensusser omkring den. Hvordan kan man da mene, at det kun er relevant at have øjne for det første? Hvorfor skulle det ene udelukke det andet?

 

Måske vil du svare, at så bogstaveligt skulle du ikke opfattes, men det er det indtryk, man får af dine hidtidige indlæg, herunder dine ord i forgårs om ”det allerede eksisterende billede”, som du beskriver rigtig fint, og din vurdering, at afsløringer fra møder som disse "ikke ville ændre det store på” billedet. To ting:

 

1) Kære Rune, hvorfor skulle de også det? Pointen er netop, at jo mere vi kan vide om indholdet og persontrådene i eliteklubberne, jo mere kan vi vide om de konkrete ideer, der diffunderer fra magttoppen ned igennem samfundslagene, og dermed karakteren af de potentielle handlinger. Vi vil bedre kunne forstå, hvorfor og hvordan vi er nået dertil, hvor vi er, og hvad intentionerne i en stribe privatsektortiltag og offentlige forslag er (jeg synes da bestemt, at min artikels eksempel med den økonomiske og monetære union er et pragteksempel herpå), og dermed kan vi i nogle tilfælde forsøge at forebygge eller svække handlingerne. Det har jeg personligt erfaret.

 

2) Der er jo allerede offentliggjort, mig bekendt ikke film- og lydoptagelser, men visse frimodige deltageres udtalelser, og der er lækket et par håndfulde Bilderberg-mødereferater. Indholdet spænder fra det banale til rent faktisk det kontroversielle og det neo-liberalt, magtcentraliserende og geopolitisk retningsgivende.

 

Deltagerne er sjældent enige om alt, og det har varieret gennem tiderne, hvor meget prestige forskellige inviterede så i Bilderberg-møderne, men forskere som Ingeborg Philipsen og især Dino Knudsen medgiver, at der indimellem er konsensusdannelser. Og da deltagerne er i særklasse magtfulde, kan disse konsensusser (og mere konkrete frokost- og korridoraftaler) under mødedagene have tilsvarende større betydning.

 

Bilderbergs øvrige virkemåder og konsekvenser

Magtklubberne avler også, ser jeg, en konsensus om, at lade de politikere eller koncerndirektører gå fri af retsforfølgelse, som indlysende står bag krigsforbrydelser, finanskrisens opståen, har hindret afdækning af CIA’s torturfængsler (bl.a. i EU-landene Polen og Litauen), smadret gigantiske naturområder, ladet mennesker fordrive fra deres jord, og meget andet. Jeg skrev om lidt af det i dette læserbrev, der aldrig kom respons på: http://www.information.dk/273908

 

Derforuden er der de forhold, jeg beskriver i kommentarerne http://modkraft.dk/comment/47365#comment-47365 og http://modkraft.dk/comment/47366#comment-47366 – Ydermere virker klubberne ud i offentligheden gennem de få – nøje og eksklusivt inviterede – mediefolk, der gerne må gengive fra møderne, men uden at nævne at disse møder og deltagere er kilden (tavshedskodekset ’the Chatham House Rule’). The Economist – magasinet, hvis artikler nærmest aldrig oplyser journalistens navn, og som selv dagbladet Information flittigt citerer – er praktisk talt altid repræsenteret. Flere af bilderbergerne har taburetter i både politik og erhvervsliv. Klubberne cementerer samtidig en magtblok-domineret verdensorden, hvor den eneste slags progression er yderligere magtcentralisering. – Så joh, de har bestemt betydning.

 

Det vil være så godt, hvis vi mennesker reflekterer lidt over, hvorfor vi reagerer, som vi reagerer. Vi behøver ikke blive enige, bare vi så er uenige på et rimelig oplyst og reflekteret grundlag. Zapper-tidsalderen har desværre den bivirkning, at der nemt lukkes af for refleksionen og gås direkte til domsfældelsen. Det er bekvemt i situationen, men hvor smart er det? Der siges, som sagt, meget vås om Bilderberg, men hvor hurtigt – og hvorfor – også i andre sammenhænge – giver jeg en budbringer prædikatet ’konspirationsteoretiker’? Står kriterierne for dette begrebs anvendelse tydeligt for mig?

 

Har kun akademiske forskere moralsk ret til at beskæftige sig med emnet, eller har du og jeg det også? Og er jeg vågen over for min egen trang til at placere budbringeren og/eller informationen i bestemte kasser? Måske vil eller kan jeg ikke forholde mig til den nu, men behøver jeg at afvise den ... kan jeg i stedet lægge den op på Hylden For Senere Ekspedition?

 

– Venligst Magnus Falko

 

 

#

STOF OM ÅND OG ÅND OM STOF