EN INVESTERINGSKULTUR, DER BEHØVER FORANDRING

 

– CASE STORY: DAKOTA ACCESS

 

 

Nordea vasker hænder og efterlader pengene i kriminelle selskaber

– et symptom på en syg investeringskultur generelt i vores samfund

 

(INCLUDES SOME LINKS IN ENGLISH)

STOF OM ÅND OG ÅND OM STOF

Af Magnus Falko. Udgivet 14. februar 2017

 

 

Storbanken Nordea har gennem Investeringsforeningen Nordea Invest været blandt investorerne bag byggeriet af den kontroversielle olierørledning Dakota Access Pipeline (DAPL) i USA. Du kan læse om DAPL på min info- og støtteside her: http://falko.nu/obs/stop-access.html

 

8. februar 2017 valgte Nordea Invest at sælge sine investeringer, fordi DAPL's rute ikke omlægges til en placering og krydsning af Missouri-floden længere væk fra indianerreservatet Standing Rock. Omlægning var efter store protester fra den oprindelige befolkning, miljøfolk og sympatisører verden over blevet et "ultimativt krav" for Nordea, som har hovedsæde i Sverige.

 

SIGNALVÆRDI KONTRA

FYSISK VIRKELIGHED

Der er en sympatisk signalværdi i Nordeas salg, men de penge, som banken lagde i DAPL's hovedaktionærer Sunoco Logistics og Philips 66, er stadig i disse to firmaer. Pengene skifter blot investorhænder. Det er et fundamentalt problem, der udstiller en syg investeringskultur. Nordea har ikke investeret i selve Energy Transfer Partners, som er DAPL's hovedentreprenør.

 

Jeg kan kun anbefale at læse nedenstående e-mailudveksling mellem Nordea og undertegnede. Den viser tydeligt, at sådan som obligations- og aktiemarkedet er skruet sammen i dag, er det grundlæggende vanskeligt at sikre sig socialt sunde investeringer og at følge sundheden til dørs! Det er et generelt og stort samfundsproblem, som i mange tilfælde har konsekvenser langt væk.

 

Min første henvendelse til Nordea var telefonisk. Det er den henvendelse, Nordeas første e-mail er et svar på.

 

ULOVLIGT ANLÆGSBYGGERI

Havde Nordea besiddet den nødvendige årvågenhed, ville banken siden september 2014* have vidst, at Dakota Access Pipeline skulle gå igennem land, der er indiansk ifølge artikel 2 i Fort Laramie-traktaten af 1868. Indianerne har aldrig tilladt denne rørledning, tværtimod. Derfor er arbejdet ulovligt. Den amerikanske forfatning fastslår, at traktater er suveræn lov i USA. – Det er af disse grunde useriøst, grundløst og skandaløst, at Nordea først trækker sig i februar 2017.

 

*: Kilde/source: http://bismarcktribune.com/news/state-and-regional/pipeline-route-plan-first-called-for-crossing-north-of-bismarck/article_64d053e4-8a1a-5198-a1dd-498d386c933c.html

 

Jeg anbefaler også denne artikel fra vandbeskytterlejren Sacred Stone Camp ved Standing Rock: /

I also recommend this article from the water protector camp Sacred Stone Camp:

http://sacredstonecamp.org/dakota-access-pipeline/

 

Olierørledningen skulle oprindelig forløbe nær byen Bismarck, der overvejende har hvide indbyggere. Der kom forståeligt nok protester fra Bismarcks indbyggere på grund af risikoen for forurening. Så blev ruten omlagt til at løbe 800 meter fra indianerreservatet Standing Rock. – Er USA's oprindelige folk mindre vigtige at beskytte og respektere end den hvide befolkning?

 

Wikipedia om Fort Laramie-traktaten af 1868 (inklusive link til Fort Laramie-trakaten fra 1851): https://en.wikipedia.org/wiki/Treaty_of_Fort_Laramie_(1868)

 

Greenpeace om Lakota-folkets oprindelige brev til Nordea inklusive link til FN-kritik af anlægsprocessen: http://www.greenpeace.org/denmark/da/nyheder/2016/-Sioux-folket-beder-Nordea-trakke-investeringer-i-omstridt-olieledning (bemærk forneden links til brevet og til dokumentation).

 

AT TAGE VED LÆRE

Lad os håbe, at Nordea lærer at være mere socialt og miljømæssigt bevidste for fremtiden og at inddrage de lokalt berørte folk, før banken investerer! Dette må nødvendigvis indbefatte at opnå en større viden om andre kulturer og deres måde at kommunikere på. For nogle folkeslag kan dette udmærket være at undlade forhandling, fordi det pågældende foretagende under alle omstændigheder skader natur eller mennesker, og/eller fordi folket på grund af talrige løftebrud samt overgreb fra korrupte regeringer eller organisationer og firmaer har mistet tilliden til dem.

 

Det giver ikke mening at forhandle om, hvordan dit levegrundlag skal ødelægges. Dette kan priviligerede, kompromis-elskende vesterlændinge måske have svært ved at forstå, men det er vi nødt til, hvis vi vil kunne kaldes hæderlige i vores investeringskultur rundt om på kloden. Investorer kan udbede sig kommunikation med de lokale – ikke blot med hovedinvestorer, myndigheder og store ngo'er. Modtages dette tilbud ikke, bør man holde sig fra investering.

 

Hvad gør Nordea for at ændre den grundlæggende investeringskultur og -jura? Hvad gør du og jeg? To banker, jeg ved af, som er langt mere miljøbevidste end storbanker som Nordea, er Merkur Andelskasse og Folkesparekasssen. Begge har både privatkunder og erhvervskunder.

 

- - - - - - -

 

 

NORDEAS INVOLVERING I DAKOTA ACCESS PIPELINE

– TIDSLINJE:

 

NORDEA'S INVOLVEMENT IN DAKOTA ACCESS PIPELINE

– TIMELINE:

 

8. februar 2017 – dagbladet Politiken: Nordea lukker for investeringer i kontroversiel olieledning: http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/art5825480/Nordea-lukker-for-investeringer-i-kontroversiel-olieledning

 

8. februar 2017 (på dansk) – Nordea: Udelukkelse af selskaber bag Dakota Access Pipeline: https://www.nordea.com/da/press-and-news/nyheder-og-pressemeddelelser/news-local-dk/2017/udelukkelse-selskaber-dakota-access-pipeline.html

 

February 8, 2017 (in English) – Nordea: Exclusion of Dakota Access Pipeline companies: https://www.nordea.com/en/press-and-news/news-and-press-releases/news-en/2017/%20Exclusion-of-Dakota-Access-Pipeline-companies.html

 

19. december 2016 / December 19, 2016 – De oprindelige folks respons på Nordeas udmeldinger 12.-13. december / Response from the Natives on Nordea's messages from December 12th - 13th: http://sacredstonecamp.org/blog/2016/12/19/nordea-standing-rock-needs-action-now-nordeadivestdapl

 

December 13, 2016 (in English) – Nordea: Re-routing the oil pipeline at Standing Rock is an absolute demand: https://www.nordea.com/en/press-and-news/news-and-press-releases/news-archive/press-and-news-en/2016/re-routing-the-oil-pipeline-at-standing-rock-is-an-absolute-demand.html

 

13. december 2016 (på svensk) – Greenpeace Sweden: Genombrott i överläggningar mellan Greenpeace och Nordea om oljeledning: http://www.greenpeace.org/sweden/se/press/pressmeddelanden/Genombrott-i-overlaggningar-mellan-Greenpeace-och-Nordea-om-oljeledning/

 

12. december 2016 (på svensk) – Greenpeace Sweden: Nordea fortsätter investera i oljeledning - sviker urfolks rättigheter: http://www.greenpeace.org/sweden/se/press/pressmeddelanden/Nordea-fortsatter-investera-i-oljeledning---sviker-urfolks-rattigheter/

 

12. december 2016 (på dansk) – Nordea: https://www.nordea.com/da/press-and-news/nyheder-og-pressemeddelelser/press-releases-denmark/2016/2016-12-12-nordea-stopper-investeringer-i-selskaberne-bag-dakota-access-pipeline.html

 

2. december 2016 – dagbladet Politiken: Nordea investerer millioner i selskaber bag omstridt olierørledning ved indianer-reservat: https://politiken.dk/indland/art5720634/Nordea-investerer-millioner-i-selskaber-bag-omstridt-olier%C3%B8rledning-ved-indianer-reservat

 

1. december 2016 (på dansk) – Greenpeace Danmark: Sioux-folket beder Nordea trække investeringer i omstridt olieledning: http://www.greenpeace.org/denmark/da/nyheder/2016/-Sioux-folket-beder-Nordea-trakke-investeringer-i-omstridt-olieledning/

 

1. december 2016, med opdatering 6. og 9. dec. (på dansk) – Nordea: Nordeas involvering i Dakota Access Pipeline: https://www.nordea.com/da/press-and-news/nyheder-og-pressemeddelelser/news-local-dk/2016/2016-12-01-nordeas-involvering-i-dakota-access-pipeline.html

 

 

- - - - - - -

 

 

INVESTERER DU I DAPL VIA ANDRE STEDER UDEN AT VIDE DET?

– TJEK DET EFTER, OG SPRED MEGET GERNE DETTE LINK:

 

DO YOU INVEST UNKNOWINGLY IN DAPL VIA OTHER PLACES?

– CHECK IT OUT, AND PLEASE SHARE THE LINK WIDELY:

 

 

- - - - - - -

 

 

KOPI (COPY PASTE) AF E-MAILUDVEKSLING MED NORDEA INVEST, FEB. 2017:

 

 

Fra: nordeainvest@nordea.com

Til: Magnus Falko

Cc: nordeainvest@nordea.com

Emne: RE: Vedr. beholdning i virksomheder er involveret i Dakota pipeline

Dato: Mon, 13 Feb 2017 08:35:44

 

Kære Magnus,

Hurtige og forhåbentlig forståelige svar på dine spørgsmål her og bemærk venligst at nogle af dine spørgsmål er spørgsmål til hvordan markederne fungerer generelt, og dermed er mine svar også det:

#1: Ja

 

#2: Helt generelt: Aktier og virksomhedsobligationer sælges på det åbne marked – det betyder man ikke aner hvem modparten er. Det er sådan markedet fungerer.

 

#3: Det har jeg ikke undersøgt i skrivende stund – men mængden har umiddelbart intet at gøre med at de blev frasolgt 8. december. Vi sælger og køber papirer hver eneste dag i vores mange investeringsafdelinger.

 

#4: De oprindelige investeringer blev i sin tid IKKE købt på grund af DAPL - de blev købt som alle mulige andre tusindvis af erhvervsobligationer eller aktier, fordi man kunne forvente et godt afkast til den aktuelle kurs. Husk at vi investerer i virksomheder – ikke i projekter - således som det til tider har kunne misforstås, når man læste om det i pressen.

 

#5-6: Helt generelt: Man kan ikke trække penge ud af en obligation - man kan sælge den eller beholde den.

 

#7: Helt generelt: Der vil altid være en køber til en obligation/aktie, men prisen de vil betale kan naturligvis være lavere pga. af kontroversielle sager som denne.

 

#8: Helt generelt: Virksomhederne har lånt nogle penge af nogen investorer, ved at sælge en bunke obligationer i markedet. Der er ingen måde at vide på, hvad det beløb, vores obligationer repræsenterer er brugt eller ikke brugt på. Og når vi sælger obligationerne, så får vi vores penge igen (mere eller mindre).

 

Venlige hilsner

 

Catrine Mark

Kommunikation

Investeringsforeningen Nordea Invest

 

* * * * *

 

 

From: Magnus Falko

To: Nordea Invest

Subject: Re: Vedr. beholdning i virksomheder er involveret i Dakota pipeline

Kære Catrine.

 

Tak for dit svar, som gjorde mig noget klogere på sagen. Noget både konkret og principielt står dog tilbage i form af nedenstående otte spørgsmål, som jeg dels sender for selv at blive klogere, dels for at lægge op til konstruktive, forretningsetiske overvejelser i Nordea. Dit første svar var rimelig forståeligt for en lægmand som mig. Det håber jeg, at også din næste e-mail vil blive. :-) Mine spørgsmål:

 

#1: Når du angående Sunoco LP / Sunoco Finance skriver "afvikle", mener du så "sælge" (de tre obligationer)?

 

#2: Hvem solgte I Phillips 66-aktierne til?

 

#3: Når "det meste som sagt blev solgt fra allerede i december", må det være fordi, aktierne i Phillips 66 udgjorde en større investering end de tre Sunoco-obligationer tilsammen. Er det rigtigt forstået?

 

#4: Når Nordea Invest i det hele taget foretog investeringerne, så var det konkret på grund af Sunoco Logistics' og Philips 66's involvering i Dakota Access Pipeline (DAPL), ikke sandt? (Det er klart det indtryk, man får, når man læser Sasja Besliks tweets. Jeg ved ikke, om du er klar over det, men Besliks meldinger 13. december 2016 blev ikke modtaget med glæde af indianerne, se: http://sacredstonecamp.org/blog/2016/12/19/nordea-standing-rock-needs-action-now-nordeadivestdapl ... Men dette gør det selvsagt positivt, at I nu trækker jer fra DAPL).

 

#5: Der er stor forskel på at forsøge at sælge sin investering til andre – hvorved pengene jo forbliver i projektet – og så faktisk at trække de investerede penge ud af projektet. Der ligger en vis signalværdi i frasalg, hvilket symbolsk er lidt bedre end at undlade frasalg, men jeg mener, at frasalg i DAPL-tilfældet er at "vaske sine hænder" og lade ulykken fortsætte på de midler, man oprindeligt selv hældte i den – nu er midlerne blot på andres hænder. Er der noget andet end Nordeas egen vilje, der forhindrer jer i decideret at trække selve pengene ud af DAPL?

 

#6: Såfremt der er juridiske formaliteter, der forhindrer jer i dette, måske også i helt andre investeringer, vil Nordea så ændre disse formaliteter?

 

#7: Jeg kan udlede af din formulering, at obligationerne endnu ikke er solgt. Hvad gør Nordea Invest, hvis ingen vil købe dem? (Måske vil ingen "have snavsede fingre").

 

#8: Hvad med det X antal kroner/dollars, som Sunoco Logistics og Philips 66 velsagtens allerede har brugt af jeres investorpenge på DAPL-anlægsarbejdet – er I af lovmæssige grunde eller grundet intern jura nødt til, om jeg så må sige, at konstatere, at dette er bare rigtig ærgerligt; gjort er gjort, og vi kan desværre ikke gøre noget ved det?

 

– Tusind tak på forhånd og venlige hilsener

 

Magnus Falko, vandbeskytter, København

 

 

* * * * *

 

 

fre, 10 02 2017 kl. 16:03, skrev nordeainvest@nordea.com:

 

Kære Magnus,

 

Mange tak for din henvendelse omkring vores investeringer i Energy Transfer Partners, Sunoco Logistics og Philips 66. Først og fremmest vil jeg sige at vi er kede af det ikke lykkedes os at påvirke denne sag til Indianerne og miljøets fordel. Vi har nemlig generelt stor succes med at påvirke virksomheder, der på den ene eller anden måde er på vej i den forkerte retning, men her var det desværre ikke muligt.

 

I Investeringsforeningen Nordea Invest havde vi ingen investeringer i Energy Transfer Partners.

 

Phillips 66 havde vi i Globale Aktier Indeks, men den blev allerede solgt i december 2016.

 

Vi har tilbage tre forskellige obligationer udstedt af Sunoco LP / Sunoco Finance i 2 af vores virksomhedsobligationsafdelinger. Vi har eksterne forvaltere på netop disse afdelinger og de har ifølge de generelle aftaler 3 måneder til at afvikle virksomheder, der bliver ekskluderet.

 

I denne sag går det dog meget hurtigere, også i de øvrige nordiske lande, da det er meget små andele vi har set i forhold til afdelingernes samlede formue, og det meste som sagt blev solgt fra allerede i december.

 

Jeg håber det svarer på dine spørgsmål, ellers er du meget velkommen til at skrive tilbage!

 

Venlige hilsner

 

Catrine Mark

Kommunikation

 

Investeringsforeningen Nordea Invest

 

http://sustainablefinance.nordea.com/

 

 

#

 

Beslægtede miljøsager, der også behøver støtte (del meget gerne linket, tak):

 

Related environmental cases also needing support (please share the link widely):

 

http://sacredstonecamp.org/blog/2016/12/31/standing-rock-to-the-world-10-indigenous-and-environmental-struggles-you-can-support-in-2017