FØLELSER, TRO OG VÆRDIER I EU-DEBATTEN

 

 

Af Magnus Falko. Udgivet 19. maj 2015 (under stadig udvidelse)

 

 

I debatten om EU argumenteres der jævnligt med følelser og værdier, hver for sig eller blandet sammen. Det er forståeligt, at det gøres, da EU på de mere "tekniske" niveauer kan være et kompliceret emne. Det behøver heller ikke være noget skidt at inddrage værdiopfattelser og følelser i en debat, hvis debatten også rummer saglighed og fakta – men det kræver, at lytteren er ekstra vågen.

Jeg vil hen ad vejen her på emnesiden bringe eksempler på udsagn fra EU-tilhængere, der viser, at brugen af følelser, halve sandheder, "overførte sammenhænge", "overført logik" og til tider endda åndelige trosretninger kan få os til ikke at stille yderligere spørgsmål. Hvis vi sover!

De nationalistiske og selvtilstrækkelige blandt EU-modstanderne kan såmænd også risikere at komme under lup.

Overordnet set er det et meget benyttet retorisk kneb at inddrage helt andre fænomener og sager eller indlysende logisk symbolik for at gøre det emne, man advokerer for, mere overbevisende og mindre uimodsigeligt. Problemet opstår, hvis budskabet i dette reelt ikke har synderlig meget at gøre med det debatterede. Man argumenterer, så at sige, for el-pærer ved at tale om æbler. "Smagen" af sammenhæng (her noget med frugt) giver modtageren en umiddelbar, fastfoodagtig følelse af at være blevet informeret og tilfredsstillet. Men i realiteten er debatten blevet afsporet.

Videnskab.dk skrev 8. november 2009 artiklen 'Spin: Sådan snakker politikere udenom' om dette retoriske fænomen: videnskab.dk/kultur-samfund/spin-sadan-snakker-politikere-udenom

 

 

* * * * * * * * * * * *

 

UDSAGN:

 

(klik for at læse udsagnet og Magnus Falkos analyse af det):

 

1: "'Ud af EU' er egoistisk – vi bør løfte alle"

 

STOF OM ÅND OG ÅND OM STOF